🌿 Min personlige historie

Hvordan jeg fandt frem til astrologi.
Jeg har altid mærket verden lidt dybere end de fleste. Som barn lyttede jeg mere end jeg talte. Jeg lagde mærke til stemninger, usagte ord og små bevægelser i mennesker omkring mig. Jeg kunne mærke, når noget ikke blev sagt højt – og jeg kunne føle, når nogen bar på noget tungt.
Det var først senere, jeg forstod, at det var intuition.
At det var mit sprog.
Min kærlighed til mennesker og deres indre landskab gjorde, at jeg begyndte at fordybe mig i socialpsykologi og adfærd. Jeg læste sociologi i Lund, fordi jeg ville forstå, hvorfor mennesker gør, som de gør – og hvad der skaber forandring i os.
Men samtidig trak noget helt andet i mig:
Naturen. Planterne. Det langsomme. Det intuitive. Kontakten til naturen.
Jeg fandt min egen ro i jorden.
I duften af urter.
I den måde en have kan lære én at lytte, være tålmodig og samarbejde med cyklusser, der er større end én selv.
Planterne blev min første medicin.
Sjælsastrologien min anden.
Astrologien fandt mig i den periode, hvor jeg selv havde mest brug for at blive spejlet. Og Chiron – mit sjælssår i Tvillingerne – åbnede en hel port til min egen helingsrejse:
stemmen, udtrykket, sandheden, klarheden.
Alt det, jeg havde lukket ned for, fordi jeg havde lært ikke at gøre mig alt for anderledes, for følsom, for sensitiv, for dyb eller for intuitiv.
Nu er jeg begyndt at forstå, at netop dén kombination er min gave.
At min stemme – og min måde at lytte på – er min medicin til verden.
Jeg bruger min sociologiske viden til at forstå relationer, mønstre og psykologiske dynamikker.
Jeg bruger astrologien til at se det, der ligger dybere: det karmiske, det intuitive, essensen.
Og jeg bruger planterne som levende allierede, der støtter kroppen, nervesystemet og sjælen i at forankre forandring.
Mit rum er blidt, men transformerende i arbejdet med sjælsastrologi, intuitiv rådgivning og urteguidning.
Jeg spejler dig tilbage til dig selv – både det du ved, og det du har glemt.
Jeg hjælper dig med at se dine mønstre, dine gaver og dine sår med klarhed og kærlighed.
Og jeg guider dig ind i den stemme og sandhed, der har ligget og ventet på at komme frem.
For mig er healing ikke dramatisk.
Det er stille.
Det er ærligt.
Det er at finde hjem til sig selv igen.
Og det er min største glæde at få lov at følge mennesker netop dér.
Oplev astrologi samt naturens healende kraft
Jeg kombinerer min jordnære urteviden med astrologiens symbolske sprog, så du får læsninger der både rodfæster og åbner.
Jeg tilbyder bl.a.:
- Personlige horoskop-læsninger
- Spirituelle astrologi-forløb
- Stjerne-urt kombi. (Horoskoplæsning inkl. urteanbefalinger)
- Intuitive sessioner for transitionsperioder (graviditet, moderskab, transformation).


Min intention er at vække mennesker blidt tilbage til deres egen indre natur, så de igen kan mærke magien, rytmen og roen
